Randi Thomsen
PSYKOTERAPEUT MPF & SUPERVISOR

Psykoterapi?

– en vej til glæde og livskraft

Hvad er psykoterapi? Psykoterapi er et samtaleforløb, hvor du opnår dybere indsigt i dig selv og forståelse for, hvorfor du reagerer som du gør. I den første samtale spørger jeg ind til din livshistorie og vi åbner op for kontakten og tilliden imellem os. Jeg vil støtte dig i at finde kernen i, hvad du ønsker at opnå med forløbet. Udgangspunktet er det, du oplever vanskeligt i livet her og nu. I psykoterapi kan livets indtryk bearbejdes. Meningen er, at opnå accept og et kærligere syn på dig selv. Meningen med terapi er at åbne til livskraften og blive livfuld og nærværende i dit liv.

Der findes forskellige psykoterapeutiske retninger. Jeg er Integral ID-terapeut. Integral betyder kort fortalt, at alt inkluderes i terapien – kroppen, sindet og selv dit forhold til det åndelige kan rummes, hvis det bliver relevant og meningsfuldt for dig. Her er du ikke begrænset til én metodisk tilgang. Dit behov styrer valget af terapeutisk metode.

Hvad du end måtte have behov for at tale om, så vil mit udgangspunkt være at møde dig med nærvær og kontakt.

 

Her er enkelte eksempler på emner, du kunne komme med i psykoterapi:

  • Angst
  • Depression
  • Indre følelse af ensomhed
  • Jalousi
  • Livskrise
  • Lavt selvværd
  • Samliv og parforhold
  • Sorg og tab – også efter skilsmisse
  • Forventningspres
  • At rumme alvorlig sygdom
  • Seksuelle overgreb
  • Spiseforstyrrelser
  • Traumatiske oplevelser
  • Ung i mistrivsel

Jeg tilbyder psykoterapi i min praksis i Aalborg. Kontakt mig

psykoterapi aalborg

Randi Thomsen

Psykoterapeut MPF

Siden 2016 har jeg arbejdet som privat, fuldtidspraktiserende psykoterapeut og parterapeut MPF. Derudover har jeg en baggrund som socialpædagog med 10 års tidligere erfaring inden for støtte til unge og voksne med psykiatriske diagnoser.

Jeg har erfaring fra flere hundrede par- og individuelle terapiforløb. Hvad du/I end måtte have behov for at tale om, så vil mit udgangspunkt være at møde dig/jer med nærvær og kontakt.